


Når vi ses næste gang, går jeg efter jer alle sammen - helt almindelige mennesker med helt unormale vaner, dobbeltmoraler og hyklerisk. Jeg finder jer, jeg ser jer, og jeg udstiller jer - lige dér, hvor det gør mest ondt.
Det bliver absurd, grotesk, meget lidt kønt - meeen til gengæld også pissesjovt.
Er du klar til at blive set - som aldrig før?


Uforudsigelig humor på alle platforme
"Brian Mørk Show" er et unikt og banebrydende comedyformat, der både troner som en af landets største og bedste podcasts og som et live-impro show.
Under kyndig ledelse af Brian Mørk, der mestrer kunsten at improvisere med skarp humor, samles landets bedste komikere og skuespillere for at skabe uforudsigelige og underholdende øjeblikke.
Uanset om det er i studiet eller på scenen, leverer "Brian Mørk Show" en unik og ubundet underholdning, der konstant udfordrer grænserne for, hvad man kan grine af.
Showet har hjemmebane på Bremen Teater i København, hvor kører i den store "Big Mission Live" udgave.
"Podcast Live" er den mindre liveudgave af "Brian Mørk Show", hvor komikere og skuespiller tjekker impro-formen af, inden det går løs i det store "Big Mission Live".
"Kravlegården" finder sted på udvalgte datoer på Teater Play i København.
"Podcast Studio" optages i studiet på legendariske Comedy ZOO - arnestedet for dansk stand-up.


Gør jeres middag til noget særligt med en skræddersyet dinner speech fra Brian Mørk – en oplevelse fyldt med knivskarp humor, intelligent satire og det uundværlige glimt i øjet.
Brian Mørk er ekspert i at vende spejlet mod publikum og få os til at grine af os selv – med varme og præcision. Gennem grundig research og personlige samtaler skræddersyr han en tale, der rammer plet, afslører de små hemmeligheder og får lattermusklerne på overarbejde.
Med et skarpt blik for detaljer forvandler han hverdagens særheder og virksomhedens små finurligheder til overraskende pointer og uforglemmelige grin – altid med respekt, timing og en humoristisk kant. Med Brian Mørk på scenen er der garanti for en middag, I aldrig glemmer. Det bliver sjovt. Det bliver skarpt. Og det bliver helt jeres eget.
DINNER SPEECH:
15-20 minutter


Er du også blevet krænket i dag? Hvis ikke - bare rolig. I "Krænk mig?!" tager Brian Mørk livtag med det moderne menneskes følelser, tryghedsbehov og evige trang til at blive stødt over det hele. På en sjov, satirisk og helt igennem (u)-tryg måde.
Verden er gået i selvsving. Du må ikke sige noget. Du må ikke mene noget. Og du må for Guds skyld ikke lave sjov med noget! Men hvorfor egentlig ikke det?
I dette foredrag kaster Brian Mørk sig ud i den mest betændte debat af alle - retten til at sige ting højt. Med lige dele humor, raseri og logik undersøger han, hvorfor alting skal være så pænt, og hvorfor voksne mennesker går i baglås over ord, de selv sagde for 10 år siden.
"Krænk mig?!" er ikke for sarte sjæle - men netop derfor burde de komme...
ADVARSEL: Dette foredrag indeholder meninger, satire og noget så gammeldags som ytringsfrihed. Du er hermed advaret.
FOREDRAG:
60 minutter

Tilmeld dig Brian Mørks nyhedsplatform, Oppositionen.nu, hvor fingerpegende humor, skarpe iagttagelser møder satirisk nyhedsformidling.
Med et medlemskab, der koster ingenting, får du adgang til sketches, statements, klummer, førsalg på billetter, konkurrencer og merchandise – alt præsenteret med den samme ufiltrerede stil, som Brian Mørk er kendt for. Vær med, når oppositionen tager kampen op mod det etablerede!
Brian Mørk er en dansk komiker, satiriker, tekst- og manuskriptforfatter, podcast- og talkshowsvært, der gennem sin karriere har markeret sig som en af landets mest innovative og provokerende humorister.
Han debuterede som standupkomiker i 2002 og har siden opfundet, skrevet, produceret og deltaget i adskillige TV-programmer og live shows - satireprogrammer som "Brian Mørk Show", "Mørk & Jul", "Live fra Bremen", "Dolph & Wulff", "Pandaerne", "Indenrigs" og lavet anmelderroste standup shows som "Mørk", "Brian er en nar", "Langt over Grænsen" og "Brian Mørk Show LIVE" landet rundt.
Han lægger stemmer til tegnefilm, forfatter TV-serier, skriver tegneserier, optræder på landets comedyklubber og producerer TV og radio. Hans populære podcast "Brian Mørk Show" har kørt ugentligt i over 10 år med over 600 afsnit.
Privat er Brian Mørk enlig far til tre hjemmeboende børn, har to hunde og en græsplæne, der burde klippes.
Alle forespørgsler er uforpligtende og besvares indenfor 24 timer!
Al kontakt vedrørende Brian Mørk skal ske til følgende:
Peter Sondrup
Producent / manager
peter@contajner.pm
+45 51 947 602
contajner.pm